Smertebehandling
Smerter kan være forbigående i forbindelse med en skade, operation eller længerevarende stress.
Smerter der varer ud over 6 måneder og er mere eller mindre konstante kaldes kroniske smerter. Kroniske smerter er en konstant belastning for hele kroppens nervesystem og sætter kroppen i en konstant stress situation. Med Kranio Sakral Terapi kan man hjælpe nervesystemet til at håndtere denne reaktion og dermed reducere smerter og spændinger i krop og sind.
Massage forbedrer blodcirkulationen og hjælper med at transportere næringsstoffer og ilt ud til alle kroppens væv og celler. Sætter skub i lymfe systemet og fjerner ophobede affaldsstoffer og overskydende væske fra vævet. Positiv påvirkning af kroppens nervesystem og virker dermed stimulerende og afstressende.
Uanset om smerterne er midlertidige eller kroniske, kan det være en belastning for både kroppen og psyken. I kølvandet på smerter over længere tid, ser man ofte at problematikker som træthed, angst, depression, søvnløshed, rastløshed og fordøjelsesproblemer.
Kranio Sakral Terpi går ind og arbejder med både de fysiske spændinger der opstår i kølvandet på længerevarende smerter, men også på nervesystemet som er overbelastet og derfor hyper sensitivt. Med et nervesuste, der hele tiden råber “fare på færde”, “fare på færde” – får vi en lav smertetærskel overfor andre smerter end den oprindelige/kroniske.
Så ved at give nervesystemet et bedre balancepunkt, kan vi få smerterne til at føles mindre.
Som smertepatient, er der også noget man selv kan gøre. Man kan komme på kurser i det at håndtere sine smerter eller på kursus i at få vejtrækningen til at hjælpe dig, når smerterne er værst.
Her finder du nogle gode råd til hvordan længervarende og kroniske smerterne kan takles.
- Tag kontakt til andre med samme problematik. Kroniske smerter en usynlig sygdom, som kan være svær at forstå for mange folk. Det kan derfor være en stor lettelse i sig selv blot at møde andre med samme type smerter, så man kan føle sig forstået og føle sig “normal” sammen med andre.
- Øv dig I at tro på egne evner. Øv dig i at sætte dig et mål og nå det. Begynd at motionere eller læse en bog, selv om du måske ikke tror på, at du kan. Sæt dig små mål og øg gradvist. Du kommer længere end du tror.
- Sund kost og fysisk aktivitet. Du har hørt det tusind gange før, men sund livsstil hjælper på det meste. Prøv det af, og læg mærke til, på hvilke måder det gør dig godt.
- Vejrtrækningsøvelser. Vores vejrtrækning kan styre, hvor afslappede eller hvor anspændte vi er. Med rolig vejrtrækning kan man få jordforbindelse og flytte fokus væk fra tanker og smerte. Se f.eks. gigtforeningens side: https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2017/2-halvaar/vejrtraekning-kan-lindre-smerter-saadan-goer-du/
- Skriv dagbog og find ud af hvordan du balancerer mellem at være i gang og hvile. Hvis man får en bedre balance mellem aktiviteter og hvile, så vil man opleve at få meget mere ud af dagen og at have mere energi til hele dagen. Så dagen ikke nødvendigvis slutter kl. 17 – for der rækker energien ikke længere.
- Visualisering. Lær hvordan du kan få et fristed, hvis du med lukkede øjne danner dig behagelige billeder i hovedet. Det kan for eksempel være at visualisere en dejlig gåtur i en fredelig skov. Mestrer man teknikken, så kan det bringe en væk fra smerterne.
- Afledning. Jo mere du tænker på smerten, jo mere fylder den. Du kan aflede dit fokus på smerten på et hav af måder. For eksempel ved at koncentrere dig om at synge eller lave taløvelser som at starte på 100 og trække tre fra hele tiden (100, 97, 94, 91, 88 osv.).
- Håndter dine følelser. Vanskelige følelser som frustration, vrede og angst er en naturlig del af sygdom. Mange bekymrer sig om, hvordan fremtiden vil blive. Vil man få det værre eller miste sit job, eller hvordan påvirker det ens familie. Det er vigtigt at lære at håndtere de vanskelige følelser, så de ikke æder en op.
- Snak med nogen udenforstående. Find en god behandler som står udenfor din hverdag. Et fristed hvor du kan læsse dine smerte af når familien og de nærmeste ikke “orker” at høre hvordan din uge har været. Ikke fordi de ikke vil – men fordi det kan være svært for dem at rumme og forstå.